Arrangementer

Kom og mød os og vær med til vores arrangementer.
Du kan læse mere og tilmelde dig ved at klikke på de enkelte begivenheder.



fredag 26. oktober 2026 kl. 16 – 18 med efterfølgende fredagsbar og suppe – Aktivitetscenter/Frivilligcenter i Vig

Foreningslivet og fællesskaber: fra ung til voksen
Frivilligstafet, fællesspisning og fredagsbar den 23. oktober 2026

Vær med til et spændende arrangement om ungefællesskaber, når Odsherreds Optimister og Frivilligcenter Odsherred inviterer til Frivilligstafet, fællesspisning og fredagsbar på Møllevej 7 i Vig.

Frivilligstafetten er Frivilligcenter Odsherreds netværkskoncept for medlemmer. Her sætter en medlemsforening rammen for et fælles arrangement i samarbejde med frivilligcentret — og giver efterfølgende stafetten videre til en ny forening.

Frivilligstafetten foregår kl. 16.00–18.00. Herefter fortsætter arrangementet med fællesspisning og fredagsbar fra kl. 18.00, hvor der bliver god tid til at tale videre, møde hinanden og styrke netværket på tværs af foreninger. Denne gang er det Odsherreds Optimister, der holder stafetten.

Temaet er:

Foreningslivet og fællesskaber: fra ung til voksen

Vi sætter fokus på unge voksne i alderen ca. 18–29 år og på overgangen fra ungdomsliv til voksenliv. Det handler særligt om de unge voksne, der har deres hverdag i Odsherred — også dem, der ikke nødvendigvis tager videre på studie eller finder naturligt ind i de fællesskaber, der allerede findes.

Hvordan kan foreninger og frivillige fællesskaber være relevante for dem?
Hvordan kan vi skabe flere veje ind i fællesskab?
Og hvordan kan sociale foreninger, frivillige og lokale aktører støtte unge voksne, som kan have brug for relationer, aktiviteter eller en hånd ind i fællesskabet?

På dagen skal vi både dele viden, erfaringer og idéer. Vi skal blive klogere på, hvad der allerede findes i Odsherred, hvad der mangler, og hvordan vi kan styrke forbindelserne mellem unge voksne og lokale fællesskaber.

Arrangementet er for medlemsforeninger, frivillige og andre, der arbejder med eller interesserer sig for unge voksne, fællesskaber og foreningsliv.

Programmet er under udarbejdelse, og den endelige dagsorden bliver sendt ud, når vi nærmer os.



Torsdag 5. og 19. november 2026, kl. 19 – 20.30 – Aktivitetscenter/Frivilligcenter, Møllevej 7, 4560 Vig

Pårørendecaféer for forældre

Er du forælder til et barn, ung eller voksen med psykisk sygdom eller psykiske udfordringer?

Kom til pårørendecafé i Vig og mød andre forældre, der kender til de bekymringer, afmagt, ansvar, håb og oplevelser, der kan følge med, når man både er forælder og pårørende. Vi mødes uformelt over en kop kaffe. Du kan dele erfaringer, hvis du har lyst – eller bare lytte med.

Du skal ikke tilmelde dig – bare kom.

Caféen er for forældre og mellem forældre. Det er ikke behandling eller rådgivning, og der er ingen fagprofessionelle til stede. Frivillige værter tager imod og sørger for en god ramme. Der kræves ingen bestemt diagnose.

Pårørendecaféen er et pilotforsøg med baggrund i konkrete efterspørgsler og arrangeret af Frivilligcenter Odsherred, Bedre Psykiatri og SIND. I november afholder vi to caféer for at afprøve, om der er behov for et fast tilbud til forældre som pårørende i Odsherred.



Fredag 27. november 2026, kl. 16 – 18 – Aktivitetscenter/Frivilligcenter, Møllevej 7, 4560 Vig

Julearrangement og indvielse af lokalerne på Møllevej

Kom forbi til en hyggelig eftermiddag i Frivilligcenter Odsherred, hvor vi inviterer vores medlemmer, venner og samarbejdspartnere til julehygge, medlemsdialog og indvielse af lokalerne på Møllevej.

Vi starter sammen i salen med en lille fællessang og markerer, at huset nu for alvor er blevet rammen om Frivilligcenterets arbejde og om mange forskellige foreninger og fællesskaber i Odsherred.
Derefter byder vi på gløgg og æbleskiver og lægger op til en uformel dialog om året, der er gået, det vi arbejder med lige nu, og de muligheder og planer vi ser frem mod 2027.

Vi vil også meget gerne høre fra jer: Hvad har I brug for? Hvad skal vi arbejde videre med? Og er der nye idéer, samarbejder eller aktiviteter, vi skal tage med ind i det kommende år?
Der bliver selvfølgelig også god tid til bare at hygge sig, møde andre foreninger og fællesskaber, udveksle erfaringer og ønske hinanden en god jul.


Tidligere arrangementer

3. og 4. august 2026, Asnæs

March mod ensomhed

Elsker du at gå eller vandre i Odsherred? Er du med i et gå-fællesskab?
Så tag fat i en eller flere, du kender, og vær med når Patrick Cakirli går 2000 km gennem hele Danmark i kampen mod ensomhed.
Den 3. og 4. august går March mod Ensomhed gennem Asnæs.
Odsherred Kommune arrangerer velgørenhedsmiddag den 3. august kl. 17.30, og Brugsen i Asnæs giver morgenmad den 4. august til alle, der går med.
Man behøver ikke gå hele ruten — man kan sagtens gå med på en mindre strækning undervejs. Se ruten og tilmeld dig.


5. juni 2026, kl. 9-17, Den Rytmiske Højskole, Vig

Folkemøde i Odsherred

I Frivillighedens telt samler vi foreninger og fællesskaber, sociale og kulturelle tilbud samt muligheder for at engagere sig frivilligt i Odsherred. Kom til vores hyggelige café og oplev bl.a. Peter Quortrup Geisling med et foredrag om natur, kærlighed og sundhed.


22. april 2026 – kl. 12-18 – Asnæs bibliotek, Centervejen 91

Rullende skrivebord i Asnæs

Mød Frivilligcenter Odsherred på Vig bibliotek i Asnæs. Er du

frivillig, i en foreningsbestyrelse eller bare nysgerrig, så kom og hør mere om Frivilligcenter Odsherred og hvad vi arbejder for.


27. marts – kl. 12 – 18 – Rørvig Bibliotek, Vestergade 24

Rullende skrivebord – Rørvig

Denne dag kommer vi til Rørvig. Kom og mød os på Rørvig Bibliotek og hør om hvad et Frivilligcenter er og hvad vi kan gøre for dig.


07. maj 2026 – kl. 12-18 – Holbækvej 16 E, Vig

Fællesskabets Basar

Vi deler vores bod, så flere kan være med. Kom til en hyggelig dag med alle dem, som gør en forskel for social udsætte i Odsherred.


16. april 2026 – kl. 19-21 – Vig Aula C

Generalforsamling 2026

Frivilligcenter Odsherred inviterer til inspiration, netværk, en status og fremtiden for Frivilligcenter Odsherred samt fællesskab.


19. marts – kl. 11 – 17 – Vig Aktivitetscenter

Det rullende skrivebord – Vig

Denne dag kommer vi til Vig. Kom og mød os i Vig og hør om hvad et Frivilligcenter er og hvad vi kan gøre for dig.